"Malene formår at gøre grammatik og kommasætning sjovt og vedkommende. Hun rejser nogle meget væsentlige diskussioner, som rækker langt ud over selve sproget. Hos os gav det anledning til en vigtig debat om embedsmandens rolle og synet på borgeren. Vi diskuterede livligt, morede os og kunne sagtens have taget et par kursusdage mere."    
- Linda Kabashi, HR-fuldmægtig i Skatteministeriet   

 

"Adskillige gange har Malene gæsteoptrådt på mine undervisningsforløb. Uanset om det har været for journalister in spe eller for garvede akademikere med magistergrad i dansk, har resultatet været det samme. Uforbeholden begejstring over formen og stor respekt for indholdet. Faktisk kan jeg kun komme på en eneste grund til, at du som underviser skulle afstå fra at hyre Malene. Og det er hvis du nødig vil have baghjul i de skriftlige og mundtlige evalueringer. For det får du!"
- Ib Keld Jensen, ekstern lektor på Danmarks Journalisthøjskole


Enhver skribent må nødvendigvis blomstre efter store vaskedag i Malenes sprogvaskeri. Med naturlig autoritet og en smittende begejstring angriber Malene rutinens sorte pletter og tryller farverne tilbage i sproget. I tumbleren får selv en abstraktion som ”sætningens forfelt” mening, og når dagen er omme, ved alle, hvorfor verbet er nøglen til det levende sprog.
- Jørgen Ullerup, korrespondent og kursusarrangør på Morgenavisen Jyllands-Posten

 

"Malene formår med sine klare budskaber og enestående kompetencer at vække interessen for sproglig branding – også blandt ikke-sprogkyndige. Vi sætter stor pris på samarbejdet med Malene og Sprogvaskeriet."
- Torben Rønlev Hempel, afdelingschef for kommunikationsafdelingen i Sydbank

 

"Malene er et fund af en samarbejdspartner for en uddannelsesplanlægger, fordi hun uopfordret reflekterer over sin egen praksis og justerer løbende i stedet for blot at møde op med et standardforedrag.”
- Jens Nørlem, uddannelseschef/afdelingsleder, UPDATE/Danmarks Journalisthøjskole

Sprogvaskeriet v. Malene Bjerre, Vandværksvej 17, 5000 Odense C, telefon 29 67 58 67